
Mary startede med at spille plader da hun var 17 år, på et techno diskotek i København der hed Zodiac. Dengang lå hendes interesse kun i goa og Trance og kun i vinyl
Som hun kom mere ind i DJ verdenen, fik hun tilbuddet om at spille til nogle store events i København, men da hun selv ikke følte sig klar, trak hun sig tilbage og tog en pause med at spille. I mellemtiden tog hun sig en uddannelse som makeup-artist, men kunne aldrig helt slippe pladerne. Så efter nogle år, begyndte hun så småt at tage fat i pladerne igen - denne gang mere på cd’er og mere i den mere kommercielle genre.
I 2006 besluttede hun sig for at gøre noget ved DJ karrieren. Efter at hendes hjemmeside var lavet, gik der ikke længe før Prime optog Mary I sin DJ familie og bookede hende fuldtid. Siden Marts 2006 har Mary kunne leve af det hun elsker allermest – at spille!
I tiden herefter væltede det ind med mange forskellige jobtilbud. Mary begyndte bla at sende for en internet radio der hedder cool.fm hvorefter hun kom ind på radio NRJ og lavede house og electro clubmix hver fredag. I Juni 2006 spillede hun til Hangar Festivalen sammen med bla. Sash, Brooklyn Bounce, Lasgo og mange andre store navne, og efter det fik hun æren af at være backingsinger og DJ for en Dansk kunster ved navn Inez på hendes tourné.
I samarbejde med Diskotek Ritz, skabte Mary Trance Night. En aften der kun bestod af Psy-Trance og Full-on ca. 1-2 gange om måneden. Det var en kæmpe succes som gav Mary blod på tanden for selv at lave events under navnet PsyGazm. Hvor hun bla. har haft hyret Hypersonic, Oforia, Onyx og Vibe Tribe.
I Januar 2007 var Mary med i Dansk Melodi Grand Prix som DJ og backingsinger. Hun har modtaget en guldplade for sin deltagelse på albummet hvor hun scratchede.
Ind imellem alle de ting som Mary har lavet, har hun spillet rundt omkring på de danske klubber til mange forskellige events. I 2008 begyndte hun at spille internationalt; i lande som Tunesien, Libanon, Malaysia, Italien, Tjekkiet og over hele Tyskland. Hun har spillet næsten alle genre Og også steder hvor alle genrerne spilles på én nat, men internationalt spiller hun kun elektronisk.
Mary Swan er nok en af Danmarks mest kendte og brugte kvindelige DJ’s. Hendes evne og drive er så levende bag pulten, at hun skaber en fest som sent bliver glemt, samtidig med hun har teknisk snilde. Der er ingen tvivl om at hun elsker det hun laver og at hun vil være her mange år endnu.